ERP er afgørende for konkurrenceevnen – hvor står I?
Tiden er løbet fra klassisk ERP, for man kan ikke være alt for alle. Branchefokus er svaret. Hvorfor og hvordan det gøres bedst er bl.a. på programmet til Computerworld Digital Summit Days 2021.
Se på jeres ERP Løsning. Har den tilført værdi, eller trukket ressourcer ud af virksomheden? Har den hjulpet jer til at opnå fokus, indsigt, mere tilfredse kunder? Mit gæt er, at svaret er nej – i hvert fald hvis det er en klassisk ERP-løsning, eller hvis servicedelen i SaaS halter.
Derfor er jeg utroligt begejstret for at Computerworld Digital Summit Days 2021 bidrager til at sætte fokus på den digitale forretning, den data- og clouddrevne forretning og den intelligente forretning – hvor jeg ved at Unit4 er et match på alle tre områder. Vi ser meget gerne, at der kommer ekstra fokus på den værdi der ligger i at arbejde med disse områder - med ERP som hovedværktøjet til at nå forretningsmæssige mål.
ERP er gået fra at være en transaktionsmotor til at være et centralt værktøj for hele virksomheden. Det er resultatet af det teknologiskifte der har fundet sted over de seneste år, og flyttet ERP fra såkaldt ”nice to have” til ”need to have”. Jeg vil endda gå så vidt som til at hævde, at ERP-løsningen er blevet en faktor der afgør konkurrenceevnen til det bedre – hvis der ligger branchefokus og know-how bag.
Lidt af en påstand vil nogen måske sige, men så sig det højt! Jeg hører gerne på alle holdninger fra markedet og er klar til at tage en åben debat.
Hvis ikke jeg får direkte henvendelser og kommentarer på dette indlæg, så håber jeg at I deltager på Digital Summit Days 2021. Det gør vi.